Sådan bliver du bedre til tech og computere


I dag er det meget vigtigt at kunne bruge en computer. Det bliver dog også vigtigere at kunne lidt mere end bare at bruge den, fordi man skal efterhånden have så mange forskellige ting og sager installeret på sin computer, at det ikke længere er så simpelt. Bliver du bedre til tech og computere, så får du også en masse fordele.

Når du eksempelvis skal søge et job, så kan du skrive det på dit CV, at du kan det ene og det andet program. Bliver du så god, at du kan tage et certifikat, så er det også perfekt at skrive på sit CV, da det rent faktisk er noget, du kan bruge til noget. Andre fordele kan også være, at du nu er i stand til at hjælpe dine familiemedlemmer med IT-relaterede problemer og meget mere. Mange kan også lande et job inden for IT-support.

Læs på hjemmesider om IT og software

En af de nemmeste måder at komme i gang på er selvfølgelig selv at fejlsøge. Søger du efter fejl med henblik på at løse dem, så havner du inde på forskellige fora, hvor du automatisk kommer til at lære mere om emnerne. Det er en af de bedste måder at lære om IT, tech og computere på. De mest populære hjemmesider er nok Toms Hardware, Bleeping Computer og Reddit. Skal du have danske sider, så er det helt klart HardwareOnline (HOL), og så måske https://edbguru.dk/ i fremtiden.

Hold dig opdateret med videoer

Hvis du følger kanaler på YouTube som Linus Tech Tips, så vil du dagligt få information om nyt hardware og ting, der sker i den sektor. Skal det være i nyhedsformat, så kan du prøve at abonnere på deres anden kanal ved navn Tech Quickie. Denne går ud på, at de bringer en masse tech-relaterede nyheder på et par minutter, og de uploader ofte.